Spring til indhold

Velkommen til Kær Halvø

Kærhalvø's Landsbylaug

Efterårsmarked 2024 på Kær Halvø

Borgerforeningen og Kær Halvøs Landsbylaug går sammen om Efterårsmarked 2024 på Kær Halvø.

I weekenden d. 14.-15. septmber 2024 inviterer Borgerforeningen Sønderborg og Kær Halvøs Landsbylaug til markedsdage på hele halvøen hvor Borgerforeningen har stort loppemarked ved Skyttehuset, samtidig med at lokale har boder rundt på Kær Halvø.

Loppemarkedet ved Skyttehuset har åbent lørdag kl. 10-16 og søndag kl. 10-15, mens beboere på Kær Halvø markerer deres loppemarked med flag ude ved vejen.

Borgerforeningen skriver at der igen et væld af nye lopper. Loftet er fyldt til bristepunktet, og i festsalen er der radio/tv-forretning og malerier, der bare står og venter på den rette nye køber/samler. ­Denne gang er der også køkkengrej i lange baner, bøger, legetøj og lamper.

Der er også mulighed for gratis at prøve sine evner på skydebanen i Skyttehuset, hvor der er kompetente skydeledere til stede.

Grillen er tændt, så der kan købes ringriderpølser med brød, øl eller vand, og for dem der er til kaffe og lagkage, kan loppemarkedshjælperne i Borgerforeningen også klare det.

Kort over stande kan findes her: Kort over stande

Del på Facebook