Ormstoft Folkeskov vokser – og nu tager vi næste skridt mod at gøre området endnu grønnere, smukkere og mere spiseligt!
Vi etablerer en frugthave med 36 frugttræer i skovens åbne stykke, som skal være til glæde for alle, der bruger skoven – både nu og i fremtiden og du kan være med til at gøre det muligt!
For 150 kr. pr. træ kan du støtte projektet med et personligt træ og samtidig blive en del af fællesskabet omkring Ormstoft Folkeskov. Hvert træ repræsenterer et bidrag til et grønnere lokalområde og en gave til kommende generationer.
Under træerne vil vi skabe blomstrende områder med vilde og hjemmehørende planter, som gavner bier, sommerfugle og andre insekter. Dermed bliver frugthaven både en oase for mennesker og et vigtigt levested for naturens små hjælpere.
Senere på året inviterer vi til fælles plantning, hvor alle bidragsydere og interesserede kan være med til at etablere frugthaven.
Der er 36 træer til salg i alt og man har først sikret sig et træ når der er indbetalt 150 kr. til Kær halvøs landsbylaugs MobilePay: #84864 – Vælg Ormstoft Folkeskovs Frugthave.
Hvis man ønsker at donere et træ i et andet navn, fx sit barn eller barnebarn, noteres det i indbetalingen.
Ved spørgsmål kan Jonathan kontaktes på Facebook eller på 50 86 01 03.
