Ja – så gik der igen et år, hvor rigtig mange aktiviteter blev saborteret af den trælse Corona virus. Vi er sikre på, at rigtig mange havde håbet på, at corona viruset var på retur, ikke mindst efter en sommer, hvor tallene for både smittede og hospitalindlagte blev bedre og bedre i takt med, at flere og flere blev vaccineret. Derfor er det ekstra ærgeligt, at ikke mindst den seneste mutation, nu igen har fået tallene til at eksplodere.
Men det skal, forhåbentlig, ikke forhindre os i, at fejre de kommende dage med al den glæde og entusiasme, vi kan fremtrylle.
Bestyrelsen beder til at 2022 vil åbne op for nye muligheder, og vi ser rigtig meget frem til, at vi endelig kan afholde vores generalforsamling. Rigtig mange aktiviteter køre på vågeblus, men heldigvis er der stadig nogle af de vigtige, der udvikler sig uden hensyn til virus. De fleste har nok observeret at Møllestedgård er under kraftig forvandling og planerne for Kær Vestermark er også i rivende udvikling. Vi håber at 2022 vil betyde, at endnu flere aktiviteter bliver mulige, og at vi alle kan slippe for, at skulle bekymre os om den forbistrede virus.
Bestyrelsen vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår
Med venlig julehilsen