Spring til indhold

Velkommen til Kær Halvø

Kærhalvø's Landsbylaug

Pallehavernes og Domens fremtid?

Bestyrelsen har på et møde med landdistriktkoordinatoren Connie Skovbjerg og formanden forlandsbyforum Agnes Nielsen talt om den fremtidige anvendelse af de pallehaver og domen som blev fremstillet til spejderlejren.

De fleste har sikkert set pallehaverne, der har bl.a. været opstillet to stk. ud for Kær bygade nr. 59. De indgik senere i spejderlejren inklusiv urter og blomster.

Domen blev opført for at kunne levere stiklinger til de planter, som skulle indgå i den ret, snysk, som kommunen ville bespise spejderne med.

Domen er placeret ved Møllestedslgård og indeholder noget elektronik, der bl.a styrer temperatur og jordfugtighed. Den er placeret på et fundament og vil være vanskelig at flytte. Udfordringen er at de personer, der har bygget domen, ikke har ressourcer og viden til at vedligeholde de afgrøder der produceres. Derfor efterlyser man interesserede personer med grønne fingre, der har interesse i at indgå i en pasningsordning. Hvis det er muligt, at finde evt interesserede og måske skabe et Dome-laug, vil bestyrelsen meget gerne høre fra de personer.

Det vil også være muligt at erhverve sig en pallehave. Pallehaverne er konstrueret, så de er i stand til at klare sig igennem en tør sommer uden tilførsel af vand. Pallehaverne udloddes efter først til mølle princippet. Interesserede kan henvende sig til bestyrelsen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Del på Facebook